Handelsbetingelser
Alle priser på www.astaogalfred.dk er angivet i DKK og er inklusiv 25% moms (gælder ikke gebyr for betalingsudsættelse). Vi tager forbehold for trykfejl, tastefejl og tekniske fejl.
Alle ordrer tillægges et emballagegebyr på 4 kr. Dette refunderes ikke ved returnering.
BETALING
Hos Asta & Alfred tilbyder vi flere betalingsformer, så du kan vælge netop den betalingsform, der passer dig bedst. Asta & Alfred tager ingen betalingsgebyr, når du handler på www.astaogalfred.dk. Der kan ikke trækkes et større beløb end det beløb, du har godkendt ved dit køb på webshoppen. Beløbet bliver først trukket på din konto, når varerne afsendes fra vores lager. Du kan nedenfor læse mere om de enkelte betalingsformer.
BETALINGSKORT:
Asta & Alfred accepterer følgende kredit- og betalingskort:
Dankort, VISA Dankort, VISA Electron, Mastercard og Maestro.
VIABILL:
Du har som kunde hos Asta & Alfred ligeledes mulighed for at betale dit køb med ViaBill. Med denne betalingsløsning kan du købe dine varer nu og dele din betaling over 1-24 måneder. Det er sikkert, enkelt og rente- og gebyrfrit ved køb op til 2.000 kr. Vi sender dig dine varer med det samme og du betaler for dit køb i det tempo, der passer dig. Du skal blot ligge varerne i kurven, og vælge ViaBill som betalingsform. Denne betalingsform kan ikke kombineres med andre kreditformer hos Asta & Alfred, eksempelvis børnepenge- og lønkredit. Du kan læse mere om ViaBill her.
KREDIT MED LØN ELLER BØRNEPENGE:
Du kan altid betale med kredit, når du handler på www.astaogalfred.dk. Hvis du ønsker at betale med kredit, vinges den ønskede kreditform med løn- eller børnepengebetaling af i “Kassen”, når du lægger din ordre. Denne betalingsform koster et gebyr. Gebyrets størrelse fremgår ved den enkelte kreditmulighed. Gebyret refunderes ikke ved hel eller delvis returnering af din ordre. Vi sender din ordre med det samme og trækker beløbet på det anvendte betalingskort på dagen for den valgte kredit (fx. 1/11 el. 20/1). Betaling med kredit kan kun benyttes ved brug af Dankort/VISA Dankort. Denne betalingsform kan ikke kombineres med andre kreditformer hos Asta & Alfred, herunder Viabill. Du kan max købe for 3.000 kr. med denne betalingsform!
MOBILEPAY:
Du kan nemt og sikkert betale med MobilePay, når du handler hos Asta & Alfred. Vælger du at betale med MobilePay, kan du gennemføre din ordre uden at taste dine kort-oplysninger. Du taster blot dit mobil-nr. og godkender betalingen af din ordre på din mobiltelefon. Beløbet trækkes på det betalingskort, som du har tilknyttet MobilePay.
SIKKERHED
For at sikre vores kunder en enkel og sikker betalingsmetode foregår alle køb på Asta & Alfred via en krypteret 3D secure forbindelse. Asta & Alfred har dermed ikke adgang til dine kontooplysninger, som sikkert håndteres af NETS. Dine personlige kontaktoplysninger er 100% fortrolige og vil aldrig blive overgivet til tredje part. Vi forbeholder os ret til at kræve bankoverførsel før afsending af varer ved ordrer af væsentlig størrelse eller ved ordrer med udenlandsk faktura- eller leveringsadresse samt ved betaling med udenlandske betalingskort.
RETTURRET
Skulle du mod forventning fortryde et køb, er du velkommen til at returnere den givne vare i op til 14 dage. Varerne skal returneres i ubrugt stand og med alle originale mærker. Dertil skal den vedlagte returseddel samt kvittering vedlægges. Fragtomkostninger ved returnering påhviler kunden.
Ved indlevering af returpakker til Post Nord, anbefaler vi, at du får en kvittering fra Post Nord, som dokumentation for at du har indleveret pakken. Asta & Alfred eller Post Nord kan ikke drages til ansvar for bortkomne returpakker uden kvittering på indlevering til Post Nord.
Ved afviste eller ikke-afhentede pakker hos Post Nord i Danmark opkræves et administrations- og fragtgebyr på 79 kr., som modregnes i returbeløbet. Ved afviste eller ikke-afhentede pakker i udlandet modregnes den gældende returfragt og administrationsgebyr til Post Nord i returbeløbet. Vi tager ikke imod returvarer, som sendes uden omdeling.
Ved køb af plejeprodukter, kosmetik og neglelak kan den givne vare kun returneres, hvis plomberingen er intakt. Ved brudt plomberingsklistermærke forbeholder vi os ret til ikke at refundere beløbet for varen, da varen her anses som brugt.
REKLAMATION
Alle varer købt på Asta & Alfred er omfattet af Dansk købelovgivning, som giver 2 års reklamationsret. Reklamationen gælder ikke for varer, som er defekte på grund af skader eller slitage grundet forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindelig slitage.
Ved reklamation bedes du kontakte os på følgende oplysninger:
Vi behandler din henvendelse hurtigst muligt.
HÅNDTERING AF PERSONDATA (GDPR)
Nedenfor kan du læse, hvordan vi hos Asta & Alfred behandler og opbevarer dine persondata efter EU’s nye persondataforordring pr. 25. maj 2018.
HVEM ER ANSVARLIG FOR DINE OPLYSNINGER?
Asta & Alfred ApS
Viengevej 6A
8240 Risskov
CVR nr. 37337099
Ved spørgsmål eller tvivl kan der rettes henvendelse til [email protected].
HVAD BRUGES DINE OPLYSNINGER TIL?
Opbevaring af dine personoplysninger har følgende formål:
– Levering af bestilte varer
– Kommunikation ifm. dit køb af varer
– Individuel markedsføring rettet mod dine behov og ønsker
– Statistik til forbedring af vores varesortiment samt din handels- og brugeroplevelse
– I forbindelse med eventuelt opståede retskrav
HVORDAN BEHANDLER VI DINE PERSONOPLYSNINGER?
Vores behandling af dine persondata er altid baseret på de gældende lovkrav og omfatter nedenstående:
– Behandling af din e-mail ved accept af modtagelse af Asta & Alfreds nyhedsbrev
– Behandling af dine persondata er nødvendig ved indgåelse af køb på hjemmesiden www.astaogalfred.dk, hvor der indgås en købskontrakt i form af en ordrebekræftelse på din anmodning.
– Behandling af dine persondata er nødvendig for at opfylde vores retslige forpligtelse, såsom opbevaring og behandling af transaktionsoplysninger jf. Bogføringsloven.
– Behandling af dine persondata er nødvendig for at Asta & Alfred eller tredjemand kan forfølge en legitim interesse, såsom:
– Løbende forbedringer af varesortiment samt handels- og brugeroplevelse
– Målretning af markedsføring på sociale medier eller andre hjemmesider, begrænset til den email adresse du har indtastet på www.astaogalfred.dk.
HVEM DELER VI DINE OPLYSNINGER MED?
– Leverandører af IT-services (Storgaard Media og Kompetancekanalen A/S)
– Betalingsudbydere (ePay A/S, Nets A/S, Nets Denmark A/S og Viabill A/S)
– Nyhedsbrevsudbyder (MailChimp)
– Postforsendelse (Post Nord AB)
– Ekstern revisor (Abel & Jørgensen)
– Online markedsførings- og annonceringsudbydere (Facebook og Google). Deler vi oplysninger om dig med trejdeparter i markedsføringsøjemed, er det udelukkende de almindelige oplysninger du selv har indtastet på www.astaogalfred.dk og aldrig betalingsoplyninger.
– Offentlige myndigheder, hvis dette er påkrævet i henhold til lov
HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DINE OPLYSNINGER?
Som oprettet bruger: Oplysninger som du selv har indtastet på din Asta & Alfred brugerkonto gemmes så længe du opretholder denne. Du har på et hvert tidspunkt ret til indsigt og berigtigelse af disse oplysninger. Ønskes brugerkontoen afviklet, kan der rettes henvendelse til [email protected]. Transaktionsoplysninger gemmes jf. Bogføringsloven i 6 år.
Som gæst: Oplysninger tilknyttet køb og transaktioner på www.astaogalfred.dk gemmes jf. Bogføringsloven i 6 år.
HVILKE RETTIGHEDER HAR DU?
Som kunde hos Asta & Alfred har du til enhver tid ret til:
– Indsigt og berigtigelse af dine persondata
– Sletning af dine persondata efter anmodning, såfremt et af følgende kriterier gør sig gældende; Persondataoplysningerne viser sig at være urigtige eller behandlet ulovligt eller Persondataoplysningerne ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål hvortil de blev indsamlet.
– At trække dit samtykke til modtagelse af Asta & Alfreds nyhedsbrev tilbage ved at følge anvisningen nederst i alle udsendte nyhedsbreve eller ved at kontakte os på [email protected]
– Har du mistanke om at dine persondataoplysninger bliver behandlet ulovligt på astaogalfred.dk, kan der rettes henvendelse og klages til Datatilsynet via dette link: https://www.datatilsynet.dk/